Selvom vi er et lille hus, så har vi vores eget køkken, hvor vores køkkenmedarbejder hver dag laver dejlig mad til børnene. Vi tilbyder hver dag både morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Vi gør meget ud af at inddrage børnene i måltiderne og gøre dem opmærksomme på, hvor maden kommer fra. Det betyder, at børnene kender vores køkkenmedarbejder godt - de løber i stor glæde ned ad gangen for at hente mad og går gerne forbi og siger tak for mad bagefter.
Maden vi spiser er økologisk og varieret. Der er fokus på sæsonens råvarer, og vi spiser sjældent kød.
Hvis jeres barn har allergier, eller der er andre kosthensyn, vi skal tage, så gør vi selvfølgelig det.