Velkommen til Luna! Vi er en lille, hyggelig vuggestue med i alt 36 børn fordelt på tre stuer. Vi bor på Reersøgade på Østerbro i en ældre ejendom med skæve vinkler og hyggelige kroge.
Hverdagen i Luna
I Luna har vi en fast rytme for hverdagen, så børnene oplever forudsigelighed hver dag. Vi arbejde med små børnegrupper, så vi kan være mere nærværende.
Nye forældre
Hvis I har fået tilbudt en plads til jeres barn i Luna, så ring meget gerne til os, så vi kan aftale opstarten. Vi planlægger altid indkøringen til det enkelte barns behov og justerer dag for dag.
Mad og måltider
Selvom vi er et lille hus, så har vi vores eget køkken, hvor der hver dag laves dejlig, økologisk mad til børnene. Vi tilbyder morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Luna som arbejdsplads
I Luna har vi det sjovt sammen, når vi er på arbejde. Samtidig tager vi vores arbejde med børnene meget alvorligt - for vi ved, hvor vigtige de tre første år af barnets liv er.